Rimelig hårde ord at modtage fra en ven af familien!!!! Vi sidder i eftermiddagskaffen og snakker på kryds og tværs. På et tidspunkt sidder jeg og snakker med en gæst. Min søn sidder skråt overfor og siger noget til mig, hvilket jeg ikke hører, fordi jeg sidder midt i en samtale. Da vi er færdige med snakken fortæller vennen mig, at min søn har forsøgt at sige noget til mig, men jeg reagerede ikke. “Du overser din søn og han får ikke noget opmærksomhed. Du forsømmer ham og giver ham ikke følelsen af, at være god nok”. Jeg blev helt paf over denne fordømmende konklusion, så røg i forsvar. Da de var gået – reflekterede jeg selvfølgelig over vennens konklusion....