Du forsømmer dit barn….

Rimelig hårde ord at modtage fra en ven af familien!!!!

Vi sidder i eftermiddagskaffen og snakker på kryds og tværs. På et tidspunkt sidder jeg og snakker med en gæst. Min søn sidder skråt overfor
og siger noget til mig, hvilket jeg ikke hører, fordi jeg sidder midt i en samtale.

Da vi er færdige med snakken fortæller vennen mig, at min søn har forsøgt at sige noget til mig, men jeg reagerede ikke. “Du overser din søn og han får ikke noget opmærksomhed. Du forsømmer ham og giver ham ikke følelsen af, at være god nok”. Jeg blev helt paf over denne fordømmende konklusion, så røg i forsvar.

Da de var gået – reflekterede jeg selvfølgelig over vennens konklusion. Jeg blev ked af det – ikke over vennens holdning, for den må vennen gerne have til mig. Men jeg blev ked af det over, at man på et øjebliksbillede kunne komme med så fordømmende konklusion.

Jeg skrev derfor følgende besked til vennen:

Det var virkelig hårde ord igår. “Jeg forsømmer mit barn og giver ham følelsen af, at han ikke er god nok. ” Hvilket du så præciserede for mig flere gange. Jeg bliver ked af, at du kan være så fordømmende på et øjebliksbillede – en situation. Hvad så med døgnets andre timer, dage, uger.. hvor du ikke er vidne til vores familieliv. Hvad var din intension med at præcisere det og så hårdt? Jeg havde ikke bedt om at blive bedømt på mit forældreskab. Jeg blev derfor helt paf og gik i forsvar. Jeg er ikke anderledes end alle andre forældre.. jeg gør mit allerbedste – hele tiden og vigtigst.. jeg er autentisk i mit forældreskab og opdrager som jeg mener, støtter mine børn bedst og ikke hvad andre syntes. Hvis du ikke syntes det er godt nok, så hold det for dig selv! Har jeg brug for et råd, så spørger jeg og svar så på en støttende og anerkendende måde, hvad jeg kan gøre.. det får mig til at få følelsen af, at jeg er god nok! Det får mig til at vokse og gøre mig til en endnu bedre forældre. Jeg skriver dette, fordi jeg ikke fremover vil gå med følelsen af, at du bedømmer mig på mit forældreskab.. jeg vil have følelsen af, at du viser mig tillid til, at jeg gør mit allerbedste.. også i øjebliksbillederne.

Især at jeg giver mit barn følelsen af, ikke at være god nok. Det er lige netop det, der er allervigtigste for mig. Men samtidig skal mine børn også lære de sociale spilleregler – det er grundstenen i opdragelsen udover selvværd- i mit forældreskab. Du må gerne have en anden mening! De ved godt at de ikke skal afbryde når jeg snakker.. vi snakker meget om, at man ikke må afbryde. Vi har den aftale, at de altid kan komme og prikke mig på skulderen, så jeg ved at de vil sige noget, når jeg er færdig med at snakke. Denne regel er netop for at vise mine drenge, at deres mening/tanker også er vigtige!

Måske har du oplevet noget lignede eller vil komme til at opleve noget lignede. Så håber jeg, at du kan bruge dette indlæg til at stå stærkere og sige fra. Ingen skal bedømme dig på et øjebliksbillede af en enkelt situation.

Du er nemlig lige nøjagtig som du skal være – en autentisk forældre, der ved, hvad der er rigtigt for dit barn.

Rigtig skøn aften og tak fordi du læser med.

Kærligst Anita